Ny computer

JEg har købt en ny computer - Sony Vaio...

Har gået og ventet på den fine nye Mac Pro, der i følge rygterne skulle være kommet i januar. Men ak, og nu har jeg så købt denne fine maskine, som egentlig bare fornedrer mit liv en lille smule mere, hver gang jeg anvender den. Den er stor, fint nok - det er udmærket til billederedigering og viceversa - men hver gang jeg skal arbejde på den går det op for mig, hvor forfærdelig den er. Ud over at tasterne ligger langt fra hinanden, så ens fingersystem er slået helt tilbage, så har de innovative kræfter bag, valgt at lave alle de væsentligste taster til de mindste taster... Jeg bilder mig selv ind at jeg blot skal vende mig til at arbejde på den. Derfor sidder jeg nu og øver mig og skriver fyld til den her blog, som det jo egentlig bare er mig der læser alligevel...
Jeg kunne også begynde at skrive en historie - som en pendant til "tekst taklingerne". Nej, nu skal det egentlig bare flyde, så jeg kan blive mega klar til det der med at skrive projekt på hurtigt niveau. Hvad de fremtidige læsere ikke kan se er, at jeg konstant må bremse op og rette teksten fordi tasteturets udformning ikke vil lade mig udføre skriveøvelsen uden at æ'er bliver til L'er og A næsten hele tiden bliver til S og sådan går det hele vejen rundt. Skal jeg bare vende mig til det her - eller skal jeg virkelig være en guttermand og smide den direkte tilbage i hovedet på dem i morgen som det første? Det er jo slet ikke smart det her!!!

Mit råd til alle: køb dog for helvede en Mac!

Lad os kalde det omvendt suspense

Allerførst er vi ikke helt sikre på, hvad det er, kvinden i baggrunden har hånden nede i...

Citronen indikerer, at der kan være noget surt på vej...

Puha! tænker vi, da vi endelig har kæmpet os frem til slutningen og alt stadig ånder fred og fordragelighed :)

Hvad skal man nu bruge sin blog til?!!!

Efter at have overværet en rigtig fin koncert med en meget dygtig Tim C og hans medsammensvorende, der konstant blev kastet tilbage af det rampelys, som hovedpersonen badede sig i, kunne jeg konstatere, at det lille kamera havde gjort sit job til det ypperste. En glad fotograf er en god fotograf. Men dermed begynder jeg også at blive nærig med at dele dem - specielt på Facebook, der ikke laver andet end at tyvstjæle andres rettigheder. Vil dog stadig gerne dele oplevelsen - og ikke mindst med de herlige drenge jeg var i klyngedans med under koncerten. Dermed blev det bloggen, der nu får jobbet som opslagstavle for de små fotofinurligheder jeg går og vil gå at finde på. Tak Tim C og de andre som da også var gode - eller okay.

Der skal mere ud!