Refleksiv...

Hvad skal jeg dog med en blog!? Det spørgsmål var modstræbende og meget fast placeret i hovedet på mig, da jeg startede på faget om læring i virtuelle miljøer.

... more to come...

Et nyt begreb jeg har stiftet bekendtskab med indenfor de sidste par dage, er ”Blooks” - hvilket kommer af en sammentrækning af de to engelske ord, Book og weblog. Det drejer sig om et temmelig nyt fænomen, hvor blogs bliver udgivet som bøger. En tendens der allerede er vokset sig stor i USA men også så småt er ved at spire frem i Danmark (se mere på: www.kommunikationsforum.dk/artikler/har-du-en-blook).

Jeg tror ikke at man kan komme udenom bloggens potentiale som kommunikationsplatform. Når jeg eksempelvis læser en artikel, om en blog der støtter feminisme (www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/03/09/150534.htm), der hver måned har over 600.000 læsere, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor jeg dog har ladet dette medium gå min næse forbi i så lang tid. Ikke fordi jeg er feminist, men fordi jeg tænker, at så må der jo findes uanede mængder af blogs om alt der også kunne være interessant for mig – som en evig kilde til viden.
Men det er måske lige netop her det begynder at blive svært for mig. For der er jo så mange emner der er interessante – og hvor skal jeg så starte? Tilmed synes jeg at finde flere mangler i forhold til den mulige læring, der kan finde sted gennem blogs. Nu har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med 'blogspot', fordi det er den blog jeg selv benytter, men synes der er opstået flere komplikationer for mig.

1.Det er meget svært at komme fra min egen blog og ud til andres. Kan hverken søge efter navne, emner og lignende, så skal google efter andre specifikke blogs hver gang jeg vil frem til dem (fx mine medstuderendes blogs), hvilket meget tit forudsætter at jeg kender til en masse oplysninger på forhånd eller har hørt om bloggen igennem et andet medie. Det gør at processen bliver besværlig og kan derfor let komme til at tabe mig på jorden. - Men måske jeg også skulle fatte mig en smule med tålmod og erkende, at alting, og specielt nye, tager lidt tid at vænne sig til og blive fortrolig med.

2.Finder det meget besværligt at kommentere på andres blog, da det kræver en del tryk og koder at få lov til. Ydermere synes jeg det er en fejl, at jeg ikke kan kommentere på andres blog, hvis jeg ikke selv er bruger på den specifikke blogsite. Hvad dælen gør man så? Så skal man pludselig til at 'signe' sig op ti forskellige steder for at kunne være med i debatten? Ser det som en amputation af kommunikationspotentialet.

Det er kommet på mode at ytre sig om intime anliggender og gerne vulgært, hvis man skulle ligge inde med sådan nogle oplysninger. Når jeg læser artiklen ”Why we blog” (Bonnie A. Nardi, Diane J. Schiano, Michelle Gumbrecht, and Luke Swartz), der blandt andet behandler spørgsmålet om motivationen for blogging, kan jeg ikke se andet end et bekræftende udtryk for det moderne menneskets trang til at fremstille sig selv som ”værende” og finde en behagelig plads i samfundet, hvor det ikke føler sig overset. Gennem bloggen ønsker bloggeren at dokumentere sit liv, ytre sine følelser og allerhelst mens andre følger med i det. Der er vel bare søgen efter kosmos? – at vi føler, at vi er med og er en del af noget større og meningsfuldt... men det er jo heller ikke forkert. Det gør jeg jo også selv – bare gennem andre medier (face to face, Facebook, Messenger).

Jeg vil gerne begynde at bruge blogs mere. Både min egen og andres. Ikke for at udstille mine intime sider – det gør jeg så rigeligt uden for den digitale verden - men for at kunne dele og ikke mindst lære af andre. Set i forhold til eksempelvis Facebook ser jeg blogs som langt dybere og mere saglige – her er der faktisk mennesker der bringer brugbare informationer, i forhold til latterlige links og fangrupper til alt fra vingummebamser til små racerbilsspil...