Jeg er generelt meget forbeholdende i forhold til nye medier – hvilket derfor også har haft en indflydelse på min tilgang til det at skrive blogs. Det har været udmærket og til tider faktisk meget spændende at læse andres blogs, men har aldrig selv følt trang til at dele ud fra min verden. Jeg tænker det kan have noget at gøre med, at jeg muligvis aldrig har haft en interesse, hobby og hvad sådan noget nu hedder, der i mine øjne havde potentiale som interessant personlig 'blogtopic'. Musikinteressen er blevet afløst på ”LastFM” - der jo på mange måder fungere som en wiki-blog, hvor der er mulighed for at udveksle viden med andre brugere, få større kendskab til bands og genre og lære nyt musik at kende. En anden mulighed ville være at skrive i dagbogsform, hvor jeg kunne ytre mine personlige holdninger ud i forhold til alt fra hverdagsproblemer de store samfundsspørgsmål. Denne form for kommunikation foretrækker jeg dog at holde i situationer hvor jeg interagere ansigt til ansigt – bliver nødt til at se folk i øjene.
Min søster oprettede en blog da hun blev mor for tre år siden – hvilket gav helt mening i forhold til situationen. Hun bor til dagligt i Spanien, hvilket gør det lidt sværere at følge med i hinandens verdener – hvilket bliver et endnu større issue, når der sker en familieforøgelse. Men med hendes blog har vi alle sammen mulighed for at følge med i hendes liv og ikke mindst den lille truntes udvikling. I den sammenhæng finder jeg den personlige (intime) blog som et helt fantastisk redskab. Men tænker, at det udelukkende er pga ungen og specielt de to nye bedsteforældre, at min søster vælger at delagtiggøre hele verden i hendes intime verden – det er ikke for hendes egen men for andres skyld.
Hvis jeg nu skal til at lave min helt eget, initiende blogindlæg, skal jeg finde et specifikt emne der ikke handler om mig, men snarere handle om at opfordre andre til at bidrage. Det kunne være madopskrifter, billeder, kunst osv...
Det bliver faktisk lidt spændende nu...
Jeg er helt enig i at en blog bør have et konkret formål, for at det giver mening. Jeg har haft det ligesom dig - jeg har ikke følt, at der har været noget i min verden, som jeg har gjort at jeg bør dele det med verden - og at verden ville finde det interessant. Men i et tilfælde som med din søster, giver det jo 100% mening - jeg ville nok have gjort det samme, hvis jeg boede så langt væk - men så ville det jo også have haft det formål, som jeg ikke synes, at det har lige nu :-)
SvarSlet